Graviditet

En ubekvemt frygt

Den anden dag læste jeg mig til, at New Zealandske forskere mener at have fundet en sammenhæng mellem gravides sovevaner og dødsfødsler. Tilknytningen er den trivialle søvnstilling på ryggen, som nogle gravide benytter. Min søvn har været en gemen udfordring siden da, grundet ubeklemt bevidsthed om, at jeg ofte afbryder enhver sovestilling, når søvnen indtræffer.

Årsagen til min store sensitivitet skyldes ikke forskningen i sin helhed, men snare konsolideringen af barnets sårbarhed. Strøtanker domineres af uro, som skyndsomt druknes i skældsordsfyldte forbandelser, der efterlader mit følsomme og hormonelle sind i et virvar af uvelkomne bekymringer, som tænkeligt rammer mange komme mødre ligesom jeg. Min kæreste definerer disse stunder som mine pylrede øjeblikke.

Med denne gærende betænkelighed sitrende i kroppen fortæller jeg mig selv, at mit barn er et viljestærkt og regulært individ, hvilket afspejler sig i hans overvindelse overfor ethvert medicinske handicap, som min daværende receptmedicin kunne forårsage.

Kan den lille detalje virkelig være altafgørende? Jeg vælter rundt i faneblade, bevidst om at min indre uro muligvis er uforudrettet, i håb om at finde en endegyldig besvarelse på mit store spørgsmål. Selvom der er rigeligt af heftige modsigelser, højråben over manglende evidens, samt en sundhedsplejerskes ord for, at forskningen skal tages med et gran salt, kan jeg ikke begrave de dystre tanker definitivt. Mandag morgen føler jeg mig måske overbevidst.

Artiklen er vedhæftet dette indlæg. Klik blot på indlæggets titel eller linket herunder.

New Zealandske forskere hævder, at de for første gang har vist en sammenhæng mellem gravides sovevaner og dødfødsler sent i graviditeten.

Universitetet i Auckland sammenlignede 155 kvinder, der fik et dødfødt barn efter 28. graviditetsuge, med 310 kvinder, som fødte levende børn, og resultatet var, at risikoen for at få et dødfødt barn var dobbelt så høj for de højgravide kvinder, der ikke sov på venstre side.

Mere præcist var risikoen for dødfødsel 1,96 ud af 1.000 blandt de højgravide, der sov på venstre side, og 3,93 pr. 1.000 for dem, der ikke lå på venstre side. Resultaterne er justeret for andre risikofaktorer.

Forskerne mener, at årsagen kan være, at blodet flyder bedre til barnet, når kvinden ligger på venstre side, da de store blodkar ikke påvirkes af tyngden fra graviditeten.

Danmark er et af de lande i verden, der har færrest dødfødsler, nemlig 2,2 ud af 1.000. I 2009 var der således 140 dødfødsler i Danmark.

Kilde: netbaby.dk

Reklamer

4 thoughts on “En ubekvemt frygt

  1. Først og fremmest stort tillykke søde Maja med graviditeten – det har jeg vist aldrig fået sagt! Rebecca fortalte mig godt, da hun havde fået nyheden.

    Nu skal jeg ikke gøre mig klog på diverse forskning, men andelen ud af de 1000 for hhv. dem, der lå på venstre side og dem, der ikke gjorde, er ikke så forskellig igen. Forskellen kan ligeså godt have været en tilfældighed, synes jeg det virker som, eller andre faktorer kan have spillet ind. Forskning i graviditet og småbørn viser altid hundredesytten forskellige ting – tag bare anbringelsen af nyfødte når de lægges til at sove: Engang hed det, at de skulle ligge på ryggen, senere måtte de absolut ikke anbringes på ryggen, men skulle sove på maven osv.

    Jeg tror, det bedste du kan gøre for dig selv er, at lægge alle de bange anelser på hylden – med det sagt forstår jeg selvfølgelig udmærket godt, at du kan blive helt desperat efter at finde ét endegyldigt svar, som lukker diskussionen.

    1. Tak, Katja. Både for lykønskningen med graviditeten, men også for dine ord omgang min uro omkring sovestillingerne.

      Man kan næsten sige, at det kan være skadeligt at læse om alt deres forskning og teorier, fordi de netop ændre holdning så ufattelig tit. Men det er nærmest umuligt at holde sig fra det. Jeg vil gerne være på forkant og fylde migselv op med så meget viden som muligt, så jeg ikke føler mig fuldstændig uvidende. Jeg er bevidst om, at man ofte må tage alt forskning med et gran salt, men når et lille barneliv står på spil, er det problematisk. Når det akkompagneres af graviditetshormoner er det kun endnu lettere at blive mere følsom og urolig omkring det.

      Når det er sagt, er jeg faldet lidt ned nu. Efter et par dages tanketid med fornuften som ordstyrer, er jeg kommet frem til, at jeg er nød til at tage lidt lettere på deres forskning. Mest fordi, at det jo faktisk kan resultere i, at det påvirker min lille dreng, fordi jeg bliver stresset over det.

      1. Lige nøjagtig. Det skulle jo nødig være din bekymring for at skade barnet, som endte med at gøre netop dét.
        Men selvfølgelig skal du være på forkant med tingene og holde dig opdateret om, hvad der sker af nye ting. Så længe du også bare nyder hele forløbet, så er jeg sikker på, at du har gjort alt hvad du kan. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s