Graviditet

87 dage til termin

Graviditetshormonerne har ramlet ned som et historisk uvejr de seneste dage, som barnets far må se sig grueligt slået af, når han gør sit forsøg på at holde dem i skak. Måske er det min asperger-diagnose som forværre humørsvingningerne, der snart opleves andetsteds, eller måske er det fordi at jeg er omgivet af et skyskraberhøjt flytterod, som endegyldigt frustrerer. Måske er det ligefrem en blanding af begge.

Mit humør svinger hurtigere end øjnene kan blinke, og imens følger min stakkels kæreste perpleks med på sidelinjen. Jeg bliver skruptosset, hvis nogle forsøger at antyde at hormonerne driver mig i disse dage, og jeg fælder flere tårer end hår, over den dårlige samvittighed, der samler sig kort efter hvert emotionelle udbrud. Måske skulle jeg bygge redde i dobbeltsengen, indtil dette bliver et overstået kapitel.

Hvad der er vigtigst er dog, at nullergøjen fortsat er i tip-top stand. Ventetiden er for alvor blevet utålelig, da han ved hver bevægelse, giver sin mor behovet for at løfte ham op og holde ham i sine arme, mens hun grådigt indånder duften af baby. Han tumler rundt i min mave med imponerende fart, og giver mig et spark i ribbenene, når han ikke føler, at han får tilstrækkeligt med opmærksomhed.

Jeg ser meget frem til scanningen i denne måned, og jeg håber, at jeg kommer derfra med endnu et scanningsbillede til samlingen. Det er trods alt lidt lindrende for farens og min manglende tålmodighed.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s