Graviditet

En oplevelse i venteværelset

Lyden af konstante fodtrin gennem det store rum dominerer venteværelset. Nogle lyde vidner om tungt fodtøj, mens andre flyver fjerlet henover det glatte hospitalsgulv, og ens øregange opfatter små brudstykker af samtaler der omhandler alt fra aftensmad til vejret. Atmosfæren oser af bittersød forventningsfuldhed, som viljestærkt siver ind i hver af mine blodårer og sætter præg på min siddestilling, som nu er ukomfortabel. Da jeg forlader undersøgelseslokalet, bemærker jeg et ungt par.

Øjnene under de moderigtige plukkede øjenbryn var hvasse, men hun tøede kendeligt op, da hendes bidende blik berørte de tre scanningsbilleder som blafrede fra min ene hånd, drevet af blæsten. Pludselig strøg et væld af dybfølte tårer ned af hendes kinder og lavede tydelige sneglespor, og hendes kæreste reagerede instinktivt ved at lade armene ligge sig omkring hende i dyb trøst. Hans stemme over, og et smertefuld udtryk gled hen over hans ansigt, da han sagde, at aborten ville være for det bedste.

Netop disse situationer er næppe fremmed for afdelingens ansatte, og selvom jeg følte mig dybt betaget af parret, kunne jeg ikke henslå tanken om, hvilke krænkelse af deres privatliv det er, at skulle udlevere sig selv på denne måde. Sågar at være tvunget til at omgås de struttende maver og forventningsfulde forældre, som salt på et åbent sår, mens man er nødsaget til at foretage sig et af livets største og sværeste valg. Måske er det ligefrem ved disse omstændigheder, at man beviser, om man er beredt på forældrerollen eller ej.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s