Graviditet

Et livstegn

Brødkrummerne ender ved en sandfarvet sofa, hvori jeg fredeligt henslænger mig. En arm drysset af små gyldne fregner svinger slapt udover sofaens kant, mens hånden netop kan strejfe trægulvets ru overflade. Scenariet gentager sig, som en pladespiller gået i hak, men ikke fordi lysten vejer. Derimod tiltrækkes jeg af tanken om dans og bevægelse, men alle muskler falder gnavnet sammen, når jeg forsøger at iværksætte kvidrende friske bevægelser.

Min mavefornemmelse fortæller, at jeg burde holde mig i ro. Forleden aften gled slimproppen ud af tunnelen, hvilket er et sikkert tegn på, at kroppen er begyndt at forberede sig på den kommende fødsel. Både min kæreste og jeg havde fået forståelsen af, at det var et tegn på at fødslen var igangsat, så min kæreste ringede panisk til fødselsafdelingen, hvor det blev afbekræftet. Oplevelsen efterlod mig uhyggelig bevidst om, at vores søns fødselsdag nærmer sig kraftigt.

I en snarlig glædesrus indvies min søn i detaljerne omkring livet med sol og måner, langt væk fra den trænge tilværelse i mavens mørke. Fra tremmesengen kan entusiastisk babypludren høres, og det beskidte vasketøj domineres af småt og gylpefyldt tøjstykker. Jeg glæder mig forfærdeligt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s