Graviditet

“Din søn er alarmende lille”

Jordemorens ord cyklede rundt mellem rummets nøgne vægge og kom tilbage i små smæld, og begravede mig under et dysteret og tykt tørvelag, og det er her, at lyden af ordene og jeg sammen bliver holdt i et tidsløst fangeskab. Denne choktilstand udskriftes med vandtro, som hurtigt overrumbles af angst, og akkompagneres af væmmeligt selvhad. Jeg trækker vejret i små korte stød, da jeg per automatik sætter det ene ben foran det andet, og ringer op til min kæreste med de forfærdelige nyheder.

Jeg modtages af to befriende tillidsgivende kvinder på Hvidovre Hospital, som med en håndfægtning beordrede mig op på en briks, og indsmurte min mave med det blålige og lidt kolde gele, som masseres dybere ind i hudens overflade, i takt med, at det lille apparat bevæges henover maven af erfarende hænder.

Til alt held, mente de dog ikke, at der var grund til nærmere indtrangen eller forhastede konklusioner, og jeg blev hjemsendt et par timer senere. Afgørende var, at han havde halveret sin afvigen fra gennemsnittet siden sidste besøg, og absolut ikke synes at lide nogen form for overlast. Aftalen lyder nu derfor på, at jeg skal til endnu en såkaldt forsikrings-scanning om tre uger, for at sikre, at hans positive udvikling fortsætter.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s