Graviditet

Titlen som kommende faster

Den forbavsende delagtighed af en pragtfuld nyhed blev celebreret i mine forældres lejlighed, med en rar hjemmelig stemning, og med tilstedeværelsen af den nærmeste familie. Fem fine scanningsbilleder af et seks centimeter lille foster skiftes mellem interesserede hænder af forskellige størrelse, nogle ru og tørre, og andre bløde. Imens sad min storebror med rank holdning og berettede lidenskabeligt om dagens oplevelser til nakkefoldsscanningen, som vi andre roligt fulgte med.

Jeg havde absolut ikke gjort mig nogle forventninger om, at familien skulle udvides yderligere end min egen søn indenfor dette årstal, men jeg er ganske begejstret med tanken om to små rollinger på stamtræet i år. Da familien kun rummer børn af det kvindelige køn, har jeg store forhåbninger om, at deres barn også viser sig at være en dreng, så de sammen kan få al snakken om prinsesser på afstand.

Derfor har jeg købt en pakke af min ynglingsis, og fundet et væld af hjemmesider med drengenavne, hvor jeg belæres om navnes oprindelser og betydninger. Formålet er uvist men underholdningsniveauet siger kraftigt til vejrs, og jeg nyder forestillingen om en lille nevø, som kunne ende med at hedde enten Anders eller Dirk. Dermed sagt er en niece lige så velkommen, men det er jo ikke forbudt at håbe.

Reklamer

8 thoughts on “Titlen som kommende faster

  1. Tusind tak, Maja! Det er da ellers også oplagt for dig at sætte dig og strikke søde, små babysutter og huer. Og især nu, når der kommer endnu en lille én! Det burde du næsten prøve. 😉

    1. Ak og ve. Jeg bliver ofte fristet, når jeg støder på blogge med sådanne projekter til babyer, og jeg har store intentioner om, at lave tøjdyr a la Sebra, da jeg virkelig synes, at de er vidunderlige.

      Desværre forbliver det ikke andet end intentioner, da jeg ikke kan finde hoved og hale i det hele. Hvor starter man? Hvad er at foretrække i den store jungle af garn? Hvad med dé dér pinde – hvilke slags skal man investere i? Og ikke mindst, hvordan gør man? Hermed blot et lille udpluk af alle mine spørgsmål.

      Ingen omkring mig evner at hækle, så jeg føler mig virkelig på bar bund. Jeg har endda tit overvejet at købe en bog om emnet, men jeg afbryder købet, fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg rent faktisk vil gøre brug af den eller ej. I såfald vil det være spildte og sure penge.

  2. Jeg kan anbefale dig at låne en strikke-dvd. Det gjorde jeg, og jeg har lært mig selv at strikke. Det er supernemt, og så kan man se en anden sidde og lave maskerne, mens man selv gør dem efter. Og mht. garn og pinde, så kan du med fordel bare købe det hele i fx Bilka – billigt og nemt og et stort udvalg og godt til at øve sig på!

    1. Tak for rådet. Det lyder super smart med en DVD. Det går jeg ud fra er noget, som kan lånes fra det nærmeste bibliotek.

  3. Ja, jeg er også godt tilfreds. Var ellers i tvivl om jeg skulle købe den læderindbundne, eller nøjes med en billig udgave. Valget faldt på den sidste og den er slet ikke så grim endda – tværtimod! 🙂

  4. Awhh, stort tillykke med den kommende titel som faster! Det skal nok blive hyggeligt med to små børn som løber rundt 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s