Moderskab

En måned gammel

noahenmåned

Det gør mig stakåndet at tænke på, at det allerede er en måned siden fødslen, hvor et lille vidunder kom til verden, og som sidenhen har ekspanderet omhyggeligt de seneste enogtredive dage. At hans dage som spædbarn skulle svinde hen som sand i mine hænder, er en skrækkelig tanke, som jeg må affinde mig med, er en realitet. Det sagt, er det med en ellers tydelig ro i sindet, at han vokser sig stærkere og større dag efter dag, som småbørn burde gøre.

I den forbindelse har jeg sammensat en liste over månedens store og små bedrifter, som jeg mener, er værd at kradse ned og memorere.

  • Hovedet løftes højt, når han ligger på maven, og han kan vende hovedet efter behag uden store anstrengelser. Indimellem bliver han for ivrig, når han sidder op, og hans ellers imponerende kontrol af hovedet daler.
  • Han løfter ofte bagdelen og benene, når han ligger på maven, mens armene har lidt vej endnu.
  • Øjnene følger interesseret alt bevægelse, og han har allerede fået en forkærlighed for tv- og computerskærmen. Øjenkontakt er legende let for ham.
  • Musikspillende legetøj er meget spændende, og han laver store øjne, når det placeres foran ham. En udgået blæksprutte fra Fisher Price er storfavorit.
  • Sutterne fra MAM er de eneste der dur.
  • Han drømmer med hele kroppen, og han kan sommetider finde på, at smile eller skælde ud i søvne. En enkel gang har han leet, mens mentaliteten var at finde i den drømmende dal.
  • Ved stor lyst til at snakke, forsøger han at efterligne den snakkendes bevægelser med tunge og mund, mens arme og ben flyver rundt i luften. Da hans morfar vinkede til ham sidst, forsøgte (og lykkes!) han også at efterligne denne håndbevægelse.
  • Med sin nysgerrige og sociale natur, holder han meget af at sidde hos nye såvel som gamle bekendtskaber, og en kort tur til Lidl efter dagligvarer er ufattelig spændende for ham.
  • Han er allerede vokset ud af meget af sit tøj i størrelse halvtreds, men meget af tøjet i størrelse toogtreds er endnu for småt.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s