Familieliv

Tidslomme

Jeg sover let mellem solsystemer og svævende, ulden og diffus babygråd, der figurerer afmagten som en vunden piedestal, og tvinger mig til en tilstand af vågen- og bevidsthed. Ofte, efter nattens gøremål, stopper jeg op og træder ud på altanen med bare tæer og en knælang t-shirt, for at blive ét med selve sfæren og finde forløsning i det fantastiske syn som møder mig.

Når himlens centrum, solopgangen, knejser over mig, bliver jeg af og til både grådlabil og sentimental. Det er i disse øjeblikke at den strabadsfyldte og tidspressede hverdag viger og går bort, hvor mit åndedræt bliver rullende, og hvor tomgangstanker med navlefnuller hængende i fyldepennen lykkeligt forglemmes. Det er i disse øjeblikke at den tunge mavesten synker ned på havets bund.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s