Moderskab

Er ældre mødre virkelig bedre end unge?

unggammelmor.pngOvenpå på offentliggørelsen af et nyt studie fra Aarhus Universistet, som konkluderer at ældre mødre er bedre end unge, er debatten plusset op. Jeg fødte min førstefødte i en alder af 19, så jeg tilhører den unge forældergruppe, og jeg må indrømme, at jeg bliver en smule stødt over enkeltes fortolkninger af studiets udslag; at alle fordommene om den unge mor som værende doven, uduelig og på kontanthjælp bringes på banen igen.

Jeg er af den overbevisning, at begge aldersgrupper besidder egenskaber, der kan gavne barnet. Uanset hvilket alder, vi vælger at forplante os i, vil der altid være fordele og ulemper. Jeg er gravid i en alder af 23 med mit andet barn, og jeg oplever allerede en mere mærkbar, fysisk belastning i forhold til min forrige graviditet. Jeg kan kun forestille mig, at den fysiske belastning er mere dominerende i en endnu højere alder.

Jeg er glad for min rolle som ung mor, men jeg forstår også, hvorfor nogle beslutter at udfordre biologien og færdiggøre kandidatgraden og underskrive skødet til huset, før tanken om børn strejfer dem. For i vores samfund er der netop skabt en retningslinje for, hvilket livscyklus man skal befinde sig, før man overhovedet burde overveje at få et barn. Men alderen er aldrig afgørende for, hvorvidt man er en god forælder eller ej. Det handler snarer om, hvornår man er beredt på at tilsidesætte egne behov til fordel for en andens.

De ældre mødre vil typisk være indehavende af bredere livserfaring og mere tålmodighed. Oftest vil de nok hvile mere i sig selv end den unge mor, og det kan absolut kun komme barnet til gode. Som ung mor, vil man typisk have et højere energiniveau, og måske være tilbøjelig til at se mere nuanceret på tingene og besidde mere gå-på-mod. Dermed sagt, har begge parter fordele og goder med sig for barnet.

Det er farligt at sætte de to grupper op imod hinanden, da de begge rummer egenskaber, som vil komme et barn til gode. Nogle kalder det generaliserende og er stærkt kritiske overfor studiet generelt – for hvordan beregner man egentlig “trivsel”? Jeg er overbevidst om, at de afgørende faktorer for den gode forælderrolle er energi, overskud, tilgang og indstilling til livet, og at alder blot er et tal.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s